Carina Hammer bliver ny senior projektleder

Hos TOMORROW er humøret højt. I dag kan vi byde Carina Hammer velkommen som vores nye senior projektleder. Carina skal hjælpe os med at bygge bro mellem innovative virksomheder, visionære organisationer og borgere.

Carina brænder for at finde og samskabe grønne løsninger, så vi kan sikre, at alle har mulighed for at handle grønnere i hverdagen, nu og i fremtiden. Tidligere har hun startet frivillige grønne initiativer med fokus på adfærdsændring.

Desuden kommer Carina bl.a. med bred erfaring fra hendes rolle som programleder for et landsdækkende entreprenørskabsprogram ved Fonden for Entreprenørskab. Her var der fokus på, at få flere unge mennesker til at turde skabe forandring – naturligvis gerne grøn og værdiskabende forandring.

Carina har en master i Organisational Innovation and Entrepreneurship og bliver ovenud glad i låget, når hun finder initiativer, der har tænkt langsigtet på samfundets vegne.