Sig ikke ’klimakrise’ uden ’feminisme og økonomi’

EMMA HOLTEN x ESTHER KJELDAHL
LOTTE FOLKE, moderator
Fredag den 3. september, kl. 21.15

Når politikere, økonomer og medier taler om økonomisk værdi, er det som regel kun det, vi kan betale for og sætte tal på, der regnes for værdifuldt. Men hvad med alt det, der er svært at sætte et prisskilt på – et godt klima, tiden vi bruger i den lokale sportsklub, sammenholdet i familien. Er det virkelig helt uden værdi, eller bør vi begynde at se økonomi på en ny måde?
I denne samtale vil klimadebattør Esther Kjeldahl og feministisk aktivist Emma Holten med hvert sit udgangspunkt udforske, hvordan en feministisk tilgang til økonomien kan give os et nyt perspektiv på, hvad der er værdifuldt til gavn for både klimaet og ligestillingen i samfundet.

 

I samtale:
Emma Holten har en kandidatgrad i moderne kultur, fra Københavns Universitet. Emma har i mange år kæmpet for den feministiske sag som aktivist, taler og konsulent hos Kvinderådet. Aktuelt arbejder hun med feministisk økonomi, der tager udgangspunkt i alle menneskers ligeværd, og som med et kritisk samfundsblik forsøger at komme til bunds i historiens strukturelle uretfærdigheder.

Esther Kjeldahl er MSc i Philosophy & Public Policy fra The London School of Economics and Political Science. Esther er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse og deltager flittigt i den danske klimadebat som kronikør, paneldeltager, foredragsholder og nu også forfatter til bogen ‘Vi er sammen om at mærke det’ (2020).

Find the speakers
Emma Holten
Instagram Twitter

Esther Kjeldahl
Instagram Twitter