Hvis du vil ændre verden, må du starte med dig selv

ANDERS MORGENTHALER x PHIE AMBO
ANJA BO, moderator
Lørdag d. 4. september kl. 18.15-19:00 på Listen

Arbejdet for en mere bæredygtig fremtid dominerer parret Anders Morgenthaler og Phie Ambos professionelle liv. De laver film om klimaet, holder foredrag, blander sig i offentligheden.
Det samme fokus præger deres familie. Phie og Anders har faktisk været på rejse mod en mere bæredygtig tilværelse længe og i dag lever familien vegetarisk, går primært i genbrug, og de flyver ikke. De har også fået tid til at lave en grøn friskole skole på Amager i København.
Parret Ambo-Morgenthaler forsøger groft sagt at gøre det mange taler om.
Men hvad fik dem oprindeligt til at ændre deres livsstil? Hvordan lever du klimavenligt som børnefamilie, når ungerne ønsker sig den nye Playstation 5 og 1000 andre klimasynder til jul? Og er der en pris ved at fokusere sit arbejdsliv omkring sine bæredygtige prioriteter?

I samtale:
Anders Morgenthaler er tegner, filminstruktør, forfatter og tv-vært. Sammen med Mikael Wulff står han bag bl.a. WulffMorgenthaler, der blev landskendte som forældres til flodhesten Dolf og leverer striber til over 400 aviser over hele jorden. Han er medstifter af Den Grønne Friskole og rejseselskabet Den Grønne Rejse. De seneste år er han også blevet en af landets tydeligste klimaaktivistiske stemmer i den offentlige debat.

Phie Ambo har vundet hovedpriser for sine dokumentarfilm mange steder i verden og siddet i juryen på bl.a. IDFA og CPH:DOX. Hun har bl.a. instrueret dokumentarfilmen 70/30 om klimaloven, der blev vedtaget i Folketinget i 2019 og arbejder på en kommende film om “rewilding” af den danske natur. Desuden er hun medstifter af af Den Grønne Friskole på Amager, bestyrelsesmedlem i Andelsgaarde og bestyrelsesleder i Statens Kunstfond.

Anja Bo er en eftertragtet mødeleder og debatmoderator i krydsfeltet mellem politik og videnskab. Hun har været vært på Deadline, DR1 og DR2 Morgen, desuden underviser hun politikere, forskere og erhvervsledere i formidling.

Find the speakers:
Anders Morgenthaler
Instagram

Phie Ambo
Instagram Twitter