Det fede liv som elbilist

FRANK HVAM x JAN GINTBERG
NINA BENDIXEN, moderator
Fredag den 3. september, kl. 16.00

Den forurener mindre, larmer ikke, er en drøm for gadget-elskere, men er livet som elbilist lige så idyllisk som billedet på reklamesøjlen? Komikerne Jan Gintberg og Frank Hvam er begge ivrige elbilister og vil dele ud af deres oplevelser – de gode, og dem der giver grå hår og høje tindinger. Lige i øjeblikket myldrer det frem med nye elbiler, og ladere popper op ud over landet. Med lidt held har de til september derfor flest solstrålehistorier at dele om livet som elbilist.

I samtale:
Frank Hvam er komiker, skuespiller og elbilist. Franks interesse for elbiler er også gledet over på det store lærred, hvor han bl.a. har været medforfatter til og skuespiller i filmen ‘Dan-Dream’, om det danske elbil-eventyr i 80’erne. Et eventyr der uheldigt endte med en tåkrummende lancering foran verdenspressen.

Jan Gintberg er komiker, tv-vært og elbilist. Jan er bl.a. ambassadør for initiativet ‘WestWind Challenge’, der sætter fokus på fossilfri transport.

Nina Bendixen (moderator) er uddannet journalist og er nok bedst kendt for sin rolle som vejrvært på DR. Derudover står hun bag Radio4-programmet Klimatosset, som hun er vært og producent på, og så er hun Børneavisens klimaekspert. Nina er desuden medstifter af Klimakysset, som formidler klima til både børn, unge og voksne på en sjov og tankevækkende måde. I år udgiver Nina to små fagbøger om klima til børn og en større næste år, som svarer på børns spørgsmål til klimaet.

Find the speakers
Frank Hvam
Instagram Facebook

Jan Gintberg
Instagram Facebook

Nina Bendixen
Instagram Twitter Facebook