Kalder alle ungdomsorganisationer – Del jeres drømme for fremtiden

Er du en del af en ungdomsorganisation? Brænder I for en bæredygtig verden?

Tænk, hvis I fik muligheden for at invitere 5000 festivaldeltagere ind i jeres drømmescenarie for en bæredygtig fremtid og engagere dem til at handle på det.

Så skal I ansøge Tuborgfondets Drømmepulje med ønsket om at blive en del af TOMORROW FESTIVALs platform for de unge – OWN TOMORROW.

Hvis det kribler i hænder og hoved ved tanken om at vise jeres drømme for fremtidens bæredygtige samfund til et stort og bredt publikum, så er det nu I skal slå til. I kan søge midler til jeres drømmeaktivitet eller en plads på jeres helt eget område på TOMORROW FESTIVAL.

Ansøg om jeres drømmeaktivitet på TOMORROW FESTIVAL
Gå i tænkeboks, og find på en eller flere aktiviteter som kan afvikles på TOMORROW FESTIVAL. En aktivitet som kalder på handling og inspiration for den enkelte festivaldeltagere, ung som gammel. Det er bare med at komme i gang med ansøgningsprocessen!

Fokus er at engagere og motivere os alle til at tage mere bæredygtige valg, særligt dem som kan hjælpe med at løse klimaudfordringerne. Men bæredygtige valg kan også betyde social ansvarlighed og øget lighed, så rammerne er brede.

Vi giver jer pladsen. Tuborgfondet har midlerne. Ordet er jeres!

 

Ansøg om jeres eget område i to dage på TOMORROW FESTIVAL

Tænker I rigtig stort, kan I søge om at få jeres eget 150 m2 store område på TOMORROW FESTIVAL 3.-4. september 2021.

I kan søge op til 100.000 kr. hos Tuborgfondets Drømmepulje til at bygge fremtidens bæredygtige samfund. Udvikle unikke, bæredygtige installationer, planlægge inspirerende hang-outs, aktiverende events – kun fantasien sætter grænser. Hvordan vil I inspirere festivaldeltageren til at handle bæredygtigt i fremtiden? Hvilket program skal der være over de to dage, hvem skal være med?

Pladsen er jeres. Ansvaret er jeres i 2 dage. Hvad vil I skabe?

 

Hvordan ansøger vi?

Tag fat i TOMORROWs projektleder Carina Hammer, cha@tomorrow.today. Her kan I få mere at vide om TOMORROW FESTIVAL, mulighederne, festival-krav og meget mere.

TOMORROW støtter alle ansøgere i ansøgningsprocessen til Tuborgfondets Drømmepulje.

Ansøgningskrav til Tuborgfondets Drømmepulje finder I på Tuborgfondets hjemmeside. Tuborgfondet læser løbende ansøgninger og giver svar på om I har fået en bevilling eller ej indenfor 7 dage.

 

Om Tuborgfondet

Tuborgfondet giver muligheder for at unge i fællesskab kan skabe en håbefuld og bæredygtig fremtid. Det gør de ved at støtte unge og ungdomsorganisationer, der styrker unges muligheder for at udleve deres drømme og handlekraft til gavn for samfundet. https://www.tuborgfondet.dk/droemmepuljen

 

Tag fat på TOMORROW nu – Deadline senest 1. juli 2021

Hold jer opdateret om OWN – de unges platform på TOMORROW FESTIVAL – Følg med her på siden, eller abonner på vores nyhedsbrev herunder og få besked direkte i din indbakke.