Tomorrows Founding Partner PensionDanmark

Det gælder i livet som på grønsværen: Man når længere med et stærkt fællesskab. Talent kan måske afgøre en kamp eller to, men det kræver et stærkt fællesskab at vinde mesterskabet.

Det samme gør sig gældende i kampen for at skabe en bæredygtig fremtid. Og hos Tomorrow kommer vi ikke langt uden vores stærke og dygtige partnere. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere vores Founding Partner PensionDanmark, som arbejder for at sætte fokus på de løsninger, som gør det muligt for Danmark og verden at komme i mål med den grønne omstilling.

“Ansvarlighed og bæredygtighed er en del af vores DNA. Og derfor har vi valgt FN’s 17 verdensmål som det fælles værdigrundlang for vores aktiviteter. De er en del af vores forretning og investeringsstrategi, og PensionDanmarks investeringer med fokus på bæredygtighed, miljø, sociale forhold og god selskabsledelse skaber ikke kun gode afkast for vores medlemmer – de er samtidig med til at skabe en bedre verden”, siger Torben Möger, direktør for PensionDanmark.

PensionDanmark administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 765.300 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder. Som kundeejet selskab, går hele overskuddet til medlemmerne.