Skoleprogram til Tomorrow Festival

Fredag den 3. september

Fællessang
En dag på Tomorrow Festival starter på bedste vis med fællessang foran Engage-scenen, inden programmet starter.

I kan gøre en forskel
Få inspiration til nye bæredygtige vaner, og find ud af, hvordan I kan gøre en forskel for miljøet og jer selv via sanseoplevelser designet af kunstnere og forskere. Fokus i år er på tøj og mad.

Oplev klimadilemmaer
Skuespillerne Line Østergaard og Flemming Bang kaster jer ud i et satirisk, musikalsk og underholdende show om alle de dilemmaer, vi møder i hverdagen. Efterfølgende gør klimaformidler Nina Bendixen (vejrvært på DR1), jer kloge på, hvordan det går med at løse klimakrisen. Efter show og klimapeptalk er der klimakahoot og plads til spørgsmål fra publikum.

Hvorfor besøge Tomorrow Festival?
Eleverne får indsigt i de klimadilemmaer, vi står overfor i hverdagen og inspiration til, hvad vi hver især kan gøre for at skabe en bæredygtig fremtid.
Tomorrow vil gerne vise, at vi allesammen kan gøre noget for at forme fremtiden samt give lyst til handling med forskellige aktiviteter på festivalpladsen.
Eleverne oplever, hvordan fysisk kunst og installationer kan inspirere til handling.

Programmet
9:00 – 9:30 Velkomst og morgensang
10:00 – 11:15 Klimadilemma for første halvdel af klasserne (anden halvdel udforsker festivalen og Change)
11:15 – 11:45 Pause
11:45 – 13:00 Klimadilemma for anden halvdel af klasserne (første halvdel udforsker festivalen og Change)

Tilmelding og ankomst
Det er gratis at deltage på årets festival, og vi har plads til 15 skoleklasser fra 6. og 7. klasse.
Tilmelding sker ved at skrive en mail til skole@tomorrow.today med følgende informationer: Skole, klassetrin, antal elever og kontaktlærer senest 10. august 2021. Herefter får I tilsendt det ønskede antal billetter på PDF.
På dagen møder I kl. 8:45 i indgangen og modtages af vores medarbejdere.