Phlake (akustisk)

Komet-duo klar med et unikt akustisk setup
Fredag den 3. september, kl. 20.00

Aldrig har Oreo’s været så poetiske, som når Phlake i teksten til sangen ‘Pregnant’, formår at sætte gang i publikum med deres R’n’B-rytmer og nærværende tekstunivers.

I 2016 kastede de med debutalbummet ’Slush Hours’ hele Danmark ud i en kollektiv Phlake-psykose, og siden har de ikke været til at undgå i radioen og har prydet flere af Danmarks største scener som Orange Scene og Royal Arena.

Med kæmpehits som ’Angel Zoo’, ’Baby Steps’, ’The Rascal’ og de slagkraftige albumefterfølgere ’Weird Invitations’ og ‘The Illegal Download of Your Soul’ på cv’et, har duoen cementeret sig selv som del af landets absolutte musikalske elite.

Så vær forberedt på en fest når Phlake indtager scenen.