Den Sorte Skole

Tag med på rejse gennem tid og sted
Fredag den 3. september

Gamle vinylplader fra hele verden, elektronisk musik, folk, klassisk musik og psych rock, hvad har det med hinanden anden at gøre? Ikke meget, hvis du spørger de fleste – men Den Sorte Skole er ikke hvem som helst. Sample- og komponistduon Martin Højland og Simon Dokkedal forener i deres musik et utal af genrer og musik på tværs af kontinenter og tid.

På en scene folder Den Sorte Skole lyden ud som få andre. Der vil flyve tusindvis af nøje koreograferede samples ud gennem højtalerne, så de bliver til en farverig collage af lyd, der tager publikum med på rejse gennem tid og sted.