Calby

Sjælfulde toner med internationalt format
Lørdag den 4. september, kl. 19.00

Med et moderne soul-udtryk debuterede danske Calby i 2019 med sangen ’The Everyday Bit’. I starten af 2020 blev den fulgt op af ’Burnout’, som blev hans helt store gennembrud og det næstmest spillede nummer på P3 sidste år.

Det internationale pladeselskab Republic Records udgav i år Calbys debutalbum. Kæmpe kunstnere som Drake, Ariana Grande og The Weeknd er også under selskabets vinge, og potentialet i det danske stjerneskud er derfor ikke gået ubemærket hen.

Calbys sange og univers bevæger sig i krydsfeltet mellem soul, pop og indierock og besidder en tidløshed, som gør det svært at definere, om musikken er skabt i dag eller i en helt anden tid.