Change Clothes

Klæder skaber folk, siges det. Om det er rigtigt, ved vi ikke. Men vi ved, at vi alle bruger tøj. Vi køber tøj. Og vi vasker tøj. Og nogle af os smider vores tøj ud alt for hurtigt. Men uanset hvad, så påvirker dit tøjforbrug påvirker både klima, miljø og sociale arbejdsforhold. Hvad kan du gøre ved det? Det kan du blive klogere på i Change Clothes.

På Tomorrow Festival kan du nemlig opleve Change Clothes, der giver dig inspiration til, hvordan du kan få et mere bæredygtigt tøjforbrug uden at skulle gå i snavset undertøj. Kom og oplev dit tøjforbrug helt fysisk og lær, hvorfor det er afgørende, at du elsker dit tøj og tillægger det værdi – akkurat som du knuselsker din mobiltelefon og designersofaen. Mærk, hvad vores tøjforbrug betyder for kloden og få konkrete råd med hjem, der gør garderobeskabet mere bæredygtigt og øger dine muligheder for at påvirke tøjindustrien til glæde og gavn for os alle.

Change Clothes er udviklet i samarbejde med Else Skjold, Lektor i design og Bæredygtighed, Institut for Bygningskunst og Design, KADK; Anne Katrine Blirup, Founder Sustainawear, og Poul-Erik Jørgensen, Research, Development and Innovation Manager, Product Design & Materials Technology, VIA University College.

Change Clothes er skabt i samarbejde med Danske Maritime, Den Danske Maritime Fond, Danske Rederier, Carlsbergs Mindelegat og Beckett Fonden