6 grønne råd fra Mads Nipper

At gøre noget bedre og skabe reel forandring er et personligt mål for Mads Nipper, som netop er tiltrådt som CEO for Ørsted. I 2020 blev energivirksomheden kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed af Corporate Knights, og har på 10 år gennemgået en bemærkelsesværdig transformation – væk fra sort energi som olie og gas, til i dag hovedsageligt at være fokuseret på grøn, vedvarende energi.

Mads Nipper mener at virksomheder spiller en særlig rolle for den grønne omstilling af vores samfund. De kan sætte skala på nødvendige grønne tiltag der markant kan nedbringe den globale CO2-udledning og på den måde blive forandringsagenter der går forrest og tager et vigtigt samfundsansvar. Men hvad er egentlig virksomhedslederens og bestyrelsens rolle i den grønne omstilling? I den seneste TOMORROW TALKS giver Mads Nipper 6 grønne råd til lederskab og den grønne omstilling.